Thorsminde Coastal Roklub

Selvom TCR er lukket ned i øjeblikket, lever roklubben. Her et af livstegnene!


På baggrund af forlængelse af forholdsreglerne ift. coronavirus situationen, udmeldt af statsministeren/folketinget 23.3.2020 - opdateret 8.4.2020 på baggrund af udmelding fra statsministeren/folketinget 6.4.2020

Som tidligere udmeldt fra Holstebro Kommune, går jeg ud fra, at er der fortsat ikke er adgang til, og brug af kommunale lokaler/haller osv.
Ligeledes har DFfR tidligere anbefalet at al klubaktivitet, herunder træning i og ud fra roklubberne både inden- og udendørs stopper. Dette er også gældende i Thorsminde Coastal Roklub!

Selvom TCR er lukket ned i øjeblikket, lever roklubben. Her et af livstegnene:  

TCR råder over 3 stk. C2 roergometre - disse 3 ergometre er til udlån for TCR medlemmer, boende i Holstebro Kommune.
Hvis der ikke sker udlån til medlemmer boende i Holstebro Kommune, vil der kunne laves aftale om udlån til medlemmer boende udenfor Holstebro Kommune.

Er du interesseret i at låne et ergometer, så send en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest tirsdag den 24/03 kl. 20.00 med en kort begrundelse for, hvorfor du gerne vil låne et ergometer. Herefter vil roergometrene blive tildelt ud fra, hvem der måtte have mest behov og herefter almindelig lodtrækning!

Forudsætningerne for at låne et ergometer er:
- Du afhenter selv et ergometer  i Havet og Fjordens Hus/Thorsminde Hallen - iht. til aftale med TCR rochef Gitte.

- Du sørger for at ergometret er tilbage i Havet og Fjordens Hus/Thorsminde Hallen, (senest opdateret 8.4.20) senest tirsdag den 12.5.2020  - aftale om aflevering skal laves med rochef Gitte.
 
- Du garanterer en ordentlig og sikker transport af ergometret, så det ikke lider overlast.

- Du er selv ansvarlig at betale for eventuelle skader påført ergometret, mens man låner det - snak evt. med dit forsikringsselskab!.

- Du rengør og spritter det behørigt af - aftørring af håndtag, sæde osv.  inden ergometret afleveres igen.

En eventuel forlængelse af perioden vil blive meddelt, når vi kender retningslinjerne for adgang til Havet og Fjordens Hus/Thorsminde Coastal Roklub efter den 10.5.2020  

Lad os stå sammen - på afstand!

På bestyrelsens vegne

Niels Iversen

Formand
Thorsminde Coastal Roklub


Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
2982 8120


8.4.2020-ni

Facebook

Kalender


Copyright © 2015.