Thorsminde Coastal Roklub

Thorsminde Coastal Roklub gennemfører (selvfølgelig! ) endnu engang!

TCR Sommerhøjskole - med fokus på coastalroning.
Lørdag d. 3.7. til fredag den 9.7. 2021


Arrangør:
Thorsminde Coastal Roklub

Havet og Fjordens Hus
Skolegade 25
Thorsminde


Info om TCR Sommerhøjskole - med fokus på coastalroning 2021:

Se i topmenuen og klik ind på "TCR Sommerhøjskole - fokus på coastalroning 2021", samt underliggende menuer!
- eller klik http://www.thorsminderoning.dk/index.php/tcr-sommerhojskole-2021-med-fokus-pa-coastalroning


Følg også Thorsminde Coastal Roklub på Facebook/side @thorsminderoning /gruppe Thorsminde Coastal Roklub.



29.12.2020

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor meget roerfaring skal jeg have for at kunne deltage?
- Vi kræver gennemført roning i robåde i minimum 2 sæsoner. Du skal have en god viden om og erfaring med roning i robåd, og skal kunne håndtere "rorgænger" opgaver i en robåd, under ledelse af bådens ansvarshavende styrmand.

Skal jeg kunne ro med 2 årer, for at kunne deltage?
- Nej, det er ikke et krav, vi tilbyder også roaktivitet/instruktion til roere der prøver at ro med 2 årer for 1. gang!

Skal jeg have erfaring med coastalroning for at kunne deltage?
- Nej, blot du er frigivet som roer, kan du deltage. Vi tilbyder roaktivitet/instruktion i coastalbåde, også for uerfarne coastalroere ved Sommerhøjskolen!

Skal jeg være uddannet og godkendt DFfR langtursstyrmand, for at kunne deltage i Sommerhøjskolen?
- Nej ingen krav om dette, vi satser på at have nok af styrmænd, dels via arrangørgruppen, medlemmer af Thorsminde Coastal Roklub, og dels via tilmeldte deltagere, således at roaktiviteten gennemføres iht. bla. DFfR's langtursreglement og Thorsminde Coastal Roklubs roreglement!

Skal jeg have aflagt en svømmeprøve for at kunne deltage?
- Ja, det skal du. Du skal have gennemført en svømmeprøve, min. 300 meter, indenfor de sidste 12 måneder. Du skal føle dig sikker i og på vandet, og du skal kunne bjerge dig selv i vandet!

Kræves der noget specielt rent fysisk for at jeg kan deltage i Sommerhøjskolen?
- Ja, du skal have et "godt helbred", og have den fysiske tilstand, der er nødvendig, for at kunne ro ture på op til 20 km. uden skift undervejs.

Skal jeg være medlem af en roklub for at kunne deltage?
- Ja det skal du, dette for at sikre at alle deltagere er medlem af "Ro Danmark". Du skal have en leder fra en roklub, der med underskrift på tilmeldingsblanketten  kan attestere, at du er et nuværende klubmedlem, og dine oplysninger på tilmeldingsblanketten om roerfaring og evt. rettigheder er korrekte, hvorved du som deltager får en langturstilladelse fra din egen roklub.

Skal jeg/vi selv medbringe coastalbåde for at deltage?
- Nej, vi råder over det antal sæder og både, der er behov for ved arrangementet, og for at skabe fleksibilitet har vi endda flere sæder/både til rådighed, end vi har behov for!

Tilbyder I roning i inriggerbåde og eller kajakker?
- Nej, Thorsminde Coastal Roklub er landets eneste "rene" coastal roklub, og Sommerhøjskolen har alene tilbud målrettet coastalroning!

Skal jeg have min egen redningsvest med?
- Nej, vi som arrangører sikrer, at der er oppustelige redningsveste til alle deltagere.

Hvis jeg ikke er uddannet/godkendt DFfR langtursstyrmand, er der så mulighed for at jeg kan prøve at ro Coastal single sculler (C 1x)ved Sommerhøjskolen (som roer i en single sculler er roeren altid bådens ansvarshavende styrmand)?
- Ja, vi arrangerer instruktion/prøveroning osv. i Coastal single scullere, dette sker i en "ro-kravlegård" i beskyttet farvand, hvor aktiviteten er overvåget og kontrolleret af uddannede ro instruktører.

I skruer op for mere coastalroning, og for flere af coastalroningens facetter i 2021. Kræver dette noget mere/anderledes af mig som deltager?
- Som det primære kræver det, at du er interesseret i at opleve disse forskellige og også nye facetter, og så lægger vi ud med forskellige niveauer, således at alle får en god oplevelse af indsatsen!


Sidder du med flere uafklarede spørgsmål, inden du udfylder og afsender din tilmelding, så skriv meget gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring til én fra arrangørgruppen (se  kontakt oplysninger i vores opslag) og vi skal forsøge at besvare disse spørgsmål…!

 



25.12.2020

Thorsminde Coastal Roklub er nu klar med opslag om TCR Sommerhøjskole
- med fokus på coastalroning 2021,
og samtidig er der mulighed for tilmelding til Sommerhøjskolen!

                     
 -  Side/Opslag om Sommerhøjskole 2021  &  Opslag om Sommerhøjskole 2021, PDF-fil til print 
                      -  Side/Tilmelding til Sommerhøjskole 2021   &  Tilmeldingsblanket, PDF-fil til print

 

 



7.12.2020

TCR's arrangørgruppe for Sommerhøjskolen har evalueret på Sommerhøjskolen 2020, og på baggrund af deltagernes og arrangørernes indstillinger m.m. er det besluttet at Thorsminde Coastal Roklub arrangerer endnu en Sommerhøjskole i 2021.

- Vi arbejder aktuelt på at opslag med info om "TCR Sommerhøjskolen - med fokus på coastalroning 2021"

Så snart vi har materialet klar, bliver det lagt op her på siden!




 

 


Copyright © 2015.